Pr. 1. maj 2021 inddrages Engesvang Turistfart i DitoBus Gruppen. Engesvang Turistfart er et busselskab, der er etableret samme år som DitoBus, nemlig i 1950. Engesvang Turistfart er ejet af brødrene Jan og Ole Jepsen.
Engesvang Turistfart har en del turistkørsel i ind- og udland samt kontrakter på fire busser med Midttrafik, der kører i områderne Bryrup, Ikast, Brande og Silkeborg.
Turistkørslen kommer til at indgå i Jørns Busrejser, og Midttrafiks kontrakter på rutekørslen kommer til at indgå i DitoBus Linjetrafik.
Ole Jepsen indtræder som driftsleder i Jørns Busrejser med særlig vægt på det midtjyske område. Herudover forestår Ole Jepsen indtil videre driften af Midttrafik-kontrakterne i regi af DitoBus Linjetrafik.