Vores medarbejdere i DitoBus yder hver dag en stor indsats for at levere kørsel af højeste kvalitet, og det er derfor med stor glæde, vi kan konstatere, at denne indsats endnu engang belønnes – denne gang af Movia, som forlænger kontrakterne med DitoBus Linjetrafik!
I 2010 indgik DitoBus Linjetrafik og trafikselskabet Movia to 6-årige kontrakter vedr. kørsel med ca. 50 rutebusser. Også Movia stiller høje kvalitetskrav, og for at sikre disse foretager Movia jævnligt kvalitetsopfølgning på deres kontraktvognmænd. Det er resultatet af disse kvalitetsopfølgninger, der nu betyder, at Movia for anden gang har valgt at forlænge de to kontrakter med yderligere 2 år. Kontrakterne løber således til og med år 2020.