Hafnia Rejser har, fra Setra-fabrikkerne i Ulm, modtaget virksomhedens første 5-stjernede rejsebus. Som passager i bussen vil man mærke en markant forskel med hensyn til komfort og udstyr. Sæderne er Setras luksussæder ”Voyage Supreme” med justerbar stoleryg, armlæn – også imellem sæderne, justerbar fodstøtte og benhviler. Der er 88 cm imellem sæderne, hvilket giver ekstra god benplads. Herudover er der klapbord, læselampe, stikkontakt og sikkerhedssele ved hvert sæde.
Bussen er bl.a. udstyret med tonede ruder, aircondition, toilet, mini køkken, køleskab og DVD afspiller. Der er ligeledes installeret en Nespresso kaffemaskine, hvorfra der kan laves flere forskellige kaffespecialiteter.
Undervejs er det muligt at låne en tablet, ligesom det er muligt at benytte gratis internet ved kørsel i Danmark og Tyskland.
Bussen er malet i Vitus Rejsers farver og logo i en 2 årig periode.