Med virkning fra den 1. oktober 2018 overdrages Kruse A/S' aktiviteter inden for speciel rutekørsel og turistbuskørsel til DitoBus. Kruse ophører herefter med aktiviteter inden for de to kørselsområder, og vil fremover koncentrere sig om rutebuskørsel.
Kruses aktiviteter inden for speciel rutekørsel overdrages til DitoBus Servicetrafik, og Kruses aktiviteter inden for turistbuskørsel overdrages til DitoBus Excursions. Dermed tilføres både DitoBus Servicetrafik og DitoBus Excursions nye aktiviteter og markeder.
I forbindelse med overdragelsen overtager DitoBus 4 stk. 12m busser og 2 minibusser.