DitoBus Linjetrafik opnår kontrakt på 42 af de 49 driftsbusser, selskabet havde med i Movias udbud A10. Den nye kontrakt starter d. 15.december 2013 og løber i 6 år med mulighed for forlængelse i 3 x 2 år, altså muligvis i alt i 12 år.
DitoBus Linjetrafik genvinder følgende:
Kontrakten på kørslen i Nykøbing, Vig og Fårevejle. Det drejer sig om 16 driftsbusser. Kontrakten på 430R Slagelse-Kalundborg. Her er der tale om kørsel med 8 driftsbusser i Slagelse og Kalundborg. Kontrakten på 420R Holbæk-Slagelse, hvor der indgår 7 driftsbusser i Slagelse og Holbæk. Kontrakten på by- og landkørslen i Sorø, der udføres med 7 driftsbusser i Sorø, og kontrakten på linje 570 Gørlev-Næstved. I alt er der tale om 4 driftsbusser i Sorø.
Derimod lykkedes det ikke at genvinde bybusserne i Kalundborg - de 6 bybusser går til Arriva. Og kørslen med en bus på linje 513 i Mørkøv blev heller ikke genvundet. Denne bus skal fremover køres af City-Trafik